Henrik Ibsens skrifter

Kære Suzannah! Skønt jeg ikke véd ​om dette brev træffer eder i München, vil jeg dog skrive idag og håber at det et eller andet steds kommer eder i hænde. I kan tro det har været en bevæget tid denne, siden den 11te, da ​mit nye stykke udkom. Det har fremkaldt ​en storm af enstemmig begejstring, således som aldrig før. ​Første oplag er udsolgt og ​andet oplag udkommer allerede i overmorgen. ​ Direktør Ranft har købt og betalt opførelsesretten i Sverig for 3000 kroner. ​Kristiania teater ligeså. ​Mit engelske honorar er indbetalt. ​Jeg sætter nu straks fast 17,000

Faksimile

kroner og vi har alligevel ​rundeligt tilovers til disposition. ​På det kgl. teater i København er stykket antaget. Ved ​Burgtheater og ​Deutsches Theater ligeså. Og visst nok på ​mange andre tyske teatre, som jeg endnu ikke véd besked om. –

En sørgelig meddelelse må jeg bringe. Frøken Ribbing døde på hospitalet fredagen den 7de, altså to dage efter eders afrejse. Frøken Schreiber havde holdt tilstanden hemmelig for slægtningerne i Sverige. Men ​ grevinde Kalling var varslet af andre og kom om torsdagen. Traf altså den syge i live; men da var hun bevidstløs. Liget blev ført til Jönköping, hvor familjebegravelsen er. Vi fik ​sørgekort.

Faksimile

Her i huset går alt udmærket godt og regelmæssigt. ​ Lina er aldeles mønsterværdig i enhver henseende. Hun synes bare at leve og ånde for at gøre alting således, som hun véd at du vil have det. De dejligste aftensmåltider laver hun af det, der er tilovers og gemt fra middagene. –

Og til dig, kære Sigurd, sender jeg på forhånd min hjerteligste lykønskning til ​fødselsdagen! På selve dagen telegraferer jeg. Men om det træffer eder er jo uvisst. ​Din bog har jeg atter læst med stor glæde. Slutningen ​om Crispi er prægtig!

Og lev nu begge rigtig godt! ​ Bergliot skriver kanske også idag. Hun spiste her i søndags. Lev vel.